Så foldede jeg den forsigtigt og lagde den i æsken.
Måske tager jeg den på en dag. Måske ikke. Men bestemt ikke for en, der ser mig som et ejendomsprojekt.
Da jeg lukkede æsken, følte jeg noget tæt indeni mig – og samtidig noget andet åbent. En sti. Et rum. En fremtid, hvor ingen kræver et ejerskabsdokument fra mig som bevis på kærlighed.
Jeg satte mig ned på sengen.
Et blidt smil bredte sig over mit ansigt.
For første gang i lang tid var det mig, der valgte. Og jeg valgte godt.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
