Hun fortalte mig om en sø. Et fredeligt sted, omgivet af træer, som jeg næsten havde glemt. Det var et sted, Julien og vores søn plejede at tage hen sammen, langt fra verdens støj. Et sted med stilhed og fælles forståelse.
Sorgen jeg aldrig havde set
Den aften, vores søn forlod os, tog Julien derhen alene. Han havde blomster med. Han sad ved vandet og talte i timevis, som om de stadig var side om side. Hun forklarede, at han den nat sænkede paraderne. Han græd længe, dybt, men væk fra mig.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.