Og således opfyldte jeg en gammel drøm: Jeg åbnede et kunstgalleri i hjertet af Madrid.
På åbningsaftenen oplyste projektører facaden, og en strygekvartet optrådte i musiklokalerne.
Venner, kunstnere og kritikere stimlede sammen omkring mig. Jeg var iført en elegant kjole og holdt et glas Rioja.
I baggrunden så jeg Albert.
Hans jakkesæt var krøllet, og hans ansigt var træt. Han forsøgte at komme nærmere, men sikkerhedsvagterne stoppede ham høfligt.
Jeg så ham lige i øjnene, løftede øjenbrynene og pegede på det store skilt, der hang over galleriindgangen:
"Dette er mit slot. Og ingen vil rive det ned."
For første gang i lang tid følte jeg fred. Jeg var ikke længere kvinden, der blev forladt på motorvejen, eller den ydmygede kone. Jeg var Clara Martínez, herre over sin egen skæbne.
Og jeg forstod en simpel sandhed: Nogle gange er man nødt til at miste alt for at genvinde sin frihed.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
